Den 37-årige kaptajn for Tunisair, Mohamed Ben Kilani, har fået heltestatus i Tunesien, efter at have nægtet at tage VIP-passagerer med på en afgang mod Lyon i Frankrig fredag.
Ifølge den franske avis Le Monde lovprises piloten på sociale medier, efter at han besluttede, at hans samvittighed ikke tillod ham at bringe fem medlemmer af præsidentens svigerfamilie i sikkerhed.




























