Den tyrkiske regering er »forfærdet og oprørt« over, at en israelsk undersøgelseskommission er kommet frem til, at det israelske angreb på en ubevæbnet fredsflåde med nødhjælp til Gaza i maj i fjor var lovlig i henhold til folkeretten.
En tyrkisk undersøgelse af samme blodige begivenhed, hvor ni tyrkere blev dræbt af israelske kugler, viser, at det israelske militære angreb på den humanitære hjælpekonvoj var et brud på folkeretten.




























