Det stod ikke just skrevet i det røde mudder i Macha, at 25-årige Plavia Chanda skulle blive noget særligt.
En tragisk mineulykke tog livet af hans far, og kort efter afslørede en hivtest, at hans mor ikke kunne give den sikkerhed i tilværelsen, som han og hans tre søskende havde brug for.
»Jeg var meget sårbar. Min ene søster giftede sig til tryghed, den mulighed havde jeg ikke som dreng«, fortæller han.
Hans blik er vedholdende, og håndtrykket fast og insisterende.
Forsøger at give børn en ny mulighed
Det blev lægerne på det lokale Macha Mission Hospital, hvor Plavias mor fik sin hiv-medicin, som endte med at tage sig af den unge mand.
Det er nu alt sammen 10 år siden.
I dag har Plavia Chanda fuldført sin læreruddannelse, og efter eget ønske er han blevet udstationeret her i Macha i den sydlige del af Zambia, hvor han forsøger at give omkring 50 børn en ny mulighed.
»De unge må ikke være bagud i forhold til dem i byen, bare fordi de kommer herfra. Jeg introducerer dem til livet i en moderne verden«, forklarer Plavia.
Lys i mørke
Han er ikke nogen helt almindelig skolelærer. Plavia er også blevet en slags folkeoplyser.
»Jeg vil gerne være et godt eksempel for de unge. Forhåbentlig får flere forældre lyst til at sende deres børn i skole, når de ser, hvad jeg har fået ud af det«, siger han.
Fire store solpaneler blinker i aftensolen fra taget af Plavias simple hytte. Her bor han med sin kone og sin 11 måneder gamle søn. Der er ellers langt mellem solpanelerne på savannen, men de kan købes i den nærmeste by, hvis ellers man har penge nok.
LÆS MERE
Danmarks Indsamling: Det er nu Afrikas unge har brug for hjælpPlavia sparede op af sin lærerløn, og ud over solpanelerne købte han sig også et gigantisk batteri, som nu står under bordet.
Så når mørket lægger sig som en dyne over savannen tidligt om aftenen, er der stadig lys hos familien Chanda, hvor en nøgen pære dingler ned fra stråloftet i en ledning.
»Jeg lagrer solens energi lige her«, siger han og klapper på batteriet.
Viser film for de unge
Under et lille bord står et musikanlæg, og familien kan også nyde en dvd-film sammen på det lille fjernsyn, som Plavia har anskaffet.
Det er nu sjældent, at de gør det. Alene i hvert fald.
Men Plavia bestiller ofte opbyggelige film hjem. Så slår han sedler op på træerne rundt omkring i området og siger til sine elever, at de skal tage deres venner med hjem til ham om aftenen.
»Jeg har for eksempel vist film om, hvordan man omgås forældreløse børn. Og om hiv«, forklarer han.
Det er hovedsageligt de unge, der kommer og ser film. Det hænder dog, at nogle forældre føler sig fristede.
»Men det er lettere at diskutere med de unge«, siger Plavia.
Efter forestillingen afleverer alle, der har set med, et beskedent beløb. På den måde får Plavia dækket sine omkostninger.
Plavias næste store indkøb bliver en bærbar computer, siger han. Så kan han nemlig komme på internettet fra sin hytte.
SE BILLEDER
Om aftenen og i weekenderne forvandler Plavia ofte også hjemmet til frisørsalon.
Egentlig er det mest af alt et slags sikkerhedsnet, som Plavia Chanda forsøger at spænde ud under sin yngre bror: Lykkes det ikke for ham at bestå sine eksaminer i skolen, vil Plavia Chanda nemlig give ham frisørforretningen. Derfor er broren ofte med som føl, når Plavia klipper de lokales hår.
»Uden en grundskoleuddannelse kommer han ingen vegne. Han skal have noget at falde tilbage på«, forklarer han.
Selv om Plavia Chandas bedstefar, Enock Malawo, stadig er i live, er den gamle, blinde mand ikke længere familiens overhoved. Den rolle har Plavia overtaget. Dermed er han hovedforsørger for ikke blot sin egen kone og søn, men også for sin syge mor, sin bedstefar, sin søster og hendes familie og to yngre søskende, der stadig går i skole.
»De er mit ansvar nu«, siger den 25-årige mand.
Konen skal tilbage i skole
Plavia drømmer om at læse videre og få en grad inden for landbrugsvidenskab. Men han har også store planer på sin kones vegne.
»Hun gik ud af skolen efter 9. klasse, men hun skal tilbage, så hun kan lære at skrive og læse ordentligt. Lige nu går hun hjemme med vores dreng, der stadig bliver ammet«, forklarer han.
»Det er meget vigtigt at kunne læse og skrive, når man bor her – ellers er man simpelt hen i fare, når man går omkring – hvis man for eksempel ikke kan læse basale skilte om, hvor man kan gå, og hvor man ikke kan gå«, siger han.
»De sagde, at den medicin, som jeg giver, er den rene gift«Familien har mellem to og tre hektar jord med forskellige grøntsager. Udbyttet er ikke stort nok til, at familien kan leve af afgrøderne, men så køber de lidt ekstra mad på markedet for Plavias løn.
»Min mor har brug for masser af grøntsager, hvis hendes immunforsvar skal være i top«, siger han
Gødning bruges ikke
Under bordet i Plavias hus står to store sække med kunstgødning, så han i den kommende sæson kan optimere udbyttet på markerne.
»Folk heromkring lever af landbrug. Hvis jeg får min grad, vil jeg kunne hjælpe dem til at ændre strategi, når de dyrker jorden. Folk bruger for eksempel ikke gødning – hverken kunstgødning og almindelig gødning, selv om mange familier holder dyr«, forklarer han.
’Life and living’ står der på døren til Plavia Chandas hytte.
»Grundlæggende betyder det, at vi er pensler i Herrens hænder. Hvor der ingen vej er, viser Gud en vej«, siger han.
»Det har været min bøn, at jeg måtte få en uddannelse. Den bøn har Gud besvaret«.
Politiken var inviteret til Zambia af Danmarks Indsamling 2011.
fortsæt med at læse
