Mens Egyptens hær sørger for sikkerheden omkring Tahrir-pladsen, hvor demonstranterne er samlet i det centrale Kairo, er det fortsat op til lokale beboere at sørge for sikkerheden i boligområderne.
Efter mørket falder på stiller grupper af mænd sig op på stort set hvert eneste af byens gadehjørner, bevæbnet med køller, rifler eller det værktøj, de lige har ved hånden.




























