Den svenske journalist Bert Sundström, som tidligere torsdag blev meldt savnet i Egypten, er lokaliseret igen. Han er alvorlig såret og ligger på et sygehus i Kairo, oplyser den svenske tv-station SVT.
Sundström, som arbejder for SVT, blev torsdag opereret for knivstik. Han blev ramt af knivstik i både maven og ryggen og har flere kvæstelser i hovedet.




























