Den egyptiske vicepræsident, Omar Suleiman, har gode forbindelser til det israelske militær, og Israel ville være lykkelige, hvis han overtog magten i Egypten efter præsident Hosni Mubarak. Det viser diplomatiske papirer fra USA, som er offentliggjort af WikiLeaks.
Den engelske avis The Daily Telegraph skriver, at David Hacham, en rådgiver for det israelske forsvarsministerium, i 2008 fortalte amerikanske diplomater, at Israel forventede, at Suleiman ville overtage magten i Egypten.




























