Hærens øverste råd har her til formiddag afholdt et møde, som angiveligt blev ledet af egyptens forsvarsminister og vicepremierminister Mohamed Hussein Tantawi.
Det rapporterer flere internationale nyhedsbureauer og angiver egyptens nyhedsbureau Mena som kilde.
»Rådet vil udstede en vigtig meddelese til folket efter mødet«, skriver nyhedsbureauet.
Endnu er der ingen meldinger om, hvad mødet gik ud på.
Forlydender: Officerer skifter side
Samtidig er der meldinger om, at officerer fra egyptens hær slutter sig til demonstranterne. Nyhedsbureauet Reuters har talt med demonstranter på Tahrirpladsen, der hævder at have smidt uniformen.
»De væbnede styrkers solidaritetsbevægelse med folket er begyndt«, siger Ahmed Ali Shouman, der præsenterer sig som major i hæren.
LÆS
Skuffede egyptere lader op til 'Vredens Dag'Shouman beretter om 15 andre officerer, der også er gået over til demonstranterne.
»Vi er drevet af det løfte, vi afgav, da vi blev optaget i de væbnede styrker: At beskytte nationen«, forklarer han.
Andre skeptiske demonstranter beder Shouman om at vise sine identifikationspapirer fra hæren, og mens Shouman taler, går en anden, der også præsenterer sig som major fra hæren, hen til Reuters udsendte:
»Jeg har også sluttet mig til sagen«, siger han.
Finansminister afviser militærkup
Egyptens finansminister, Samir Radwan, siger til BBC Radio, at et militærkup vil være et »mareridt«.
»Det er et scenarie, vi gerne vil undgå«, siger han og tilføjer:
»Jeg tror, at militæret er højst disciplineret, og at de har taget en beslutning om ikke at skyde mod de unge mennesker. Dødvandet kan ikke fortsætte for evigt«, siger han.
Utilfredshed med tale
Siden præsident Mubarak i går meddelte, at han bliver på posten, har flere efterlyst en reaktion fra hæren.
»Vi venter på en klar reaktion på Mubaraks tale fra hæren«, siger en talsmand blandt demonstranterne, Mohammed Mustapha til Reuters.
LÆS Mubarak: Jeg bøjer mig ikke for internationalt pres
Præsident Hosni Mubarak har selv i en fortid i hæren, hvor han var officer i flyvevåbenet.
fortsæt med at læse




























