EU overvejer at evakuere borgere med fredsstyrke

MILITÆR. Tyrkiske borgere bliver eskorteret ud af Libyen under overvågning af militæret. EU overvejer at redde sine strandede borgere ud med en fredsstyrke.
MILITÆR. Tyrkiske borgere bliver eskorteret ud af Libyen under overvågning af militæret. EU overvejer at redde sine strandede borgere ud med en fredsstyrke.
Lyt til artiklen

EU kæmper for at få sine borgere ud af Libyen, men det går ikke hurtigt nok.

På trods af forsøg på at få europæerne ud med ekstra skibe og fly, er der stadig 5000-6000 tusinde europæere i Libyen.

Derfor overvejer EU nu, hvordan de skal få borgerne ud af det arabiske diktatur, og en af mulighederne er at sende en fredsstyrke - en såkaldt militær, humanitær interventionsstyrke - ind i landet for at evakuere borgerne.

»Det er en af de muligheder, vi arbejder på«, siger en højtstående embedsmand fra EU's fælles udenrigstjeneste på et pressemøde i Bruxelles.

»Vi er i kontakt med EU-landene for at finde ud af, om deres faciliteter, civile og militære, kan bruges til formålet«, siger embedsmanden.

Han understreger, at det ikke er en endelig beslutning, men et af flere mulige scenarier.

Danskere stadig i Libyen
Ifølge det danske konsul er der stadig omkring 10 danskere i Libyen, mens seks-otte har forladt landet siden urolighederne brød ud.

LÆS ARTIKEL

Ti danskere er stadig i Libyen

Evakueringen af udlændinge i Libyen er blevet besværliggjort af et uroligt Middelhav, der gør det umuligt for mange færger at sejle til og fra Libyen.

Arbejdet med at få udlændinge ud af diktaturet, hvor Gaddafi har tabt kontrollen med flere dele af landet, fortsætter derfor nu primært via luften.

LÆS ARTIKEL

15.000 kinesere sejles væk fra et Libyen i kaos

Flere lande, blandt andet USA, er blevet nægtet tilladelse til at lande fly, og Irland måtte opgive at evakuere deres borgere, efter at et irsk fly fik lov til at lande i Tripoli, men borgerne ikke fik lov til at gå om bord.

Fanget i ørkenen

I ørkenen er omkring 170 britiske olie-arbejdere strandet uden mulighed for at komme til Tripolis lufthavn, efter at deres køretøjer er blevet stjålet.

LÆS ARTIKEL Italien lukker for gas-leverancen fra Libyen

Det har fået den britiske regering til at overveje at sende specialstyrker ind i landet for at redde de strandede briter.

David Cameron, Storbritanniens premierminister, undskylder i dag for, at Storbritanniens evakuering af britiske borgere i Tripoli har været alt for træg.

LÆS ARTIKEL

Al-Qaeda vil vælte Libyens Gaddafi

Michelle Arrouas

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her