Ti danskere er stadig i Libyen

Lyt til artiklen

Seks til otte danskere har forladt Libyen, siden de voldsomme uroligheder i landet brød ud i sidste uge.

Det fortæller den danske konsul i landet, svenskeren George Wallen.

»Der har i alt været knap 20 danskere i Libyen. Af dem er mellem seks og otte rejst ud af landet. De fleste af dem, som er tilbage, er blevet her frivilligt«, siger han til Ritzau.

Obama: Den libyske regering vil blive holdt ansvarlig

Den danske virksomhed FL Smidth oplyser, at deres medarbejdere, er blandt de danskere, som har forladt landet.

»Alle danske FLSmidth medarbejdere har nu forladt Libyen sammen med en række udenlandske kollegaer. De har det under omstændighederne godt og glæder sig til at blive genforenet med deres siger«, siger kommunikationschef Jesper Larsen til Ritzau og fortsætter:

»Siden urolighedernes start har vores fokus været 100 procent på medarbejdernes sikkerhed, så det er med glæde, at det er lykkedes os at få kollegerne ud af Libyen«.

Usikkerhed om dødstal

Protesterne i Libyen har ført til voldsomme sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter. Det er meget usikkert, hvor mange der har mistet livet under urolighederne.

Amerikansk-baserede Human Rights Watch siger, at den har fået bekræftet knap 300, International Federation for Human Rights hævder, at tallet er mindst 700, mens en fransk læge, der arbejder i i Benghazi, siger til BBC, at mindst 2.000 er døde.

Lande verden over forsøger netop nu at evakuere de af deres borgere, som fortsat skulle befinde sig i Libyen

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her