Gaddafi raser: Bin Laden hjernevasker demonstranter

FORRÅDT? Moamar Gaddafi beder libyerne om, at tale deres demonstranterne til fornuft. (Arkivfoto)
FORRÅDT? Moamar Gaddafi beder libyerne om, at tale deres demonstranterne til fornuft. (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Med alt hvad han har, prøver Libyens præsident Moamar Gaddafi at holde fast i magten.

Mens hans styrker kæmper mod demonstranter rundt om i landet, har han selv netop forsøgt at tale fornuft, som han udtrykker det, ind i hovederne på libyerne.

»Det, der sker i øjeblikket i Libyen, er international terrorisme, ledet af terrornetværket al-Qaeda«, proklamerede han på libysk stats-tv.

Al-Qaeda vil vælte Libyens Gaddafi

Ifølge Gaddafi har al-Qaedas leder, Osama Bin Laden, hjernevasket de tusinder af unge, der protesterer imod ham og givet dem piller, som får dem til at »opføre sig som dyr«.

»Alt, hvad de (al-Qaeda, red.) vil, er at slå jeres børn ihjel. Det er, hvad bin Laden vil. Han bør være glad nu. Det er, hvad han vil«, sagde Gaddafi.

Gaddafi lokker libyerne med penge og frit lejde

Præsidenten bekendtgjorde, at han var ked af, at folk er blevet dræbt under sammenstødene mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter, og kaldte de dræbte for »Libyens børn«.

Han kunne ikke sige, hvornår volden ville stoppe, og slog samtidig fast, at det ikke er ham, der har magten i Libyen.

Sms fra Gaddafi: Kom tilbage på arbejde

I stedet sammenlignede han sin rolle med den, dronningen har i England. Han kan ikke lovgive, sagde han, kun rådgive:

»Jeg opgav magten i 1977. Jeg er kun en moralsk autoritet. Jeg har ingen magt, folket har magten«.

»Gå ud på gaderne og bring jeres børn tilbage til virkeligheden«.

Rasmus Dam Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her