Mangel på hunner udryddede dinosaurerne

Dinosaurerne uddøde, men krokodillerne overlevede en klimaforandring, selv om forskere mener, at kønnet på deres afkom bestemmes af de samme mekanismer i klimaet. - Foto: AP
Dinosaurerne uddøde, men krokodillerne overlevede en klimaforandring, selv om forskere mener, at kønnet på deres afkom bestemmes af de samme mekanismer i klimaet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En kedelig kønsfordeling af for få hunner og alt for mange hanner, er ifølge britiske forskere seneste bud på, hvorfor dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden. Forskerne fra universitet i Leeds mener, at dinosaurerne som vore dages krokodiller fik kønnet på afkommet afgjort af, hvor varmt eller koldt et klima moderen befandt sig i. Hvis det er under en bestemt temperatur, får moderen hanner, og over en bestemt temperatur hunner. Hvilket er meget forskelligt fra pattedyr, hvor X- og Y-kromosomer bestemmer kønnet. Forskerne har samtidig den teori, at en asteroide på et tidspunkt har ramt jorden, hvilket påvirkede klimaet i køligere retning. Hvilket igen har påvirket fødslerne i retning af en overvægt af hanner. Som biologisk set er uhensigtsmæssigt og med tiden udryddede de store fortidsdyr. Men hvorfor overlevede krokodillerne så? »Jorden blev ikke så giftig (ved asteroidenedslaget, red.), at livet blot døde ud for 65 millioner år siden; temperaturen ændrede sig bare og disse store skabninger kan ikke udviklet genetiske mekanismer, der kunne klare det«, siger Sherman Silber, der har bidraget til den nye forskning, til BBC Online. Sherman Silber har også en forklaring på, hvorfor krokodillerne, der også levede, da dinosaurerne blev udryddet, overlevede klimaforandringerne. »Disse dyr lever på grænsen mellem vand og jord, i flodmundinger og på flodbredder, hvilket kan have givet dem nogen beskyttelse mod de mere ekstreme effekter af de miljømæssige forandringer.« Andre forskere afviser ifølge BBC den nye teori og kalder den underholdende, men urealistisk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her