EU: Ikke mere tåregas til Gaddafi

Lyt til artiklen

Våben, penge og visum.

Alt det må Libyens stasleder, Moamar Gaddafi, vinke farvel til, oplyser EU's udenrigschef.

EU vil annoncere »en handelsblokade for udstyr, som måske kan bruges til intern undertrykkelse«, siger hun ifølge nyhedsbureauet AP. Det gælder ifølge nyhedsbureauet Reuters blandt andet tåregas og andet udstyr, der kan bruges mod folkelige protester.

EU forsyner Libyen med våben

Derudover udsteder EU også et indrejseforbud mod Gaddafi og indefryser hans økonomiske aktiver, såsom flere enkeltstående lande allerede har gjort det.

LÆS

Briterne indefryser Gaddafis enorme formue i London

I søndags vedtog FN's Sikkerhedsråd en resolution med sanktioner mod Gaddafi.

Sanktionerne går blandt andet ud på at fastfryse Gaddafi-regimets aktiver, og at Libyen bliver omfattet af en våbenembargo.

LÆS MERE

FN straffer Gaddafi med sanktioner

Tidligere i dag fortalte Tysklands udenrigsminister, Guido Westerwelle, at Tyskland i 60 dage vil stoppe alle pengestrømme til Libyen for ikke at financiere Gaddafis voldelige udfald mod oprørerne.

De internationale nyhedsbureauer beretter, at USA's udenrigsminister Hillary Clinton dagen igennem har holdt møde med sine kolleger fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien for presse på for sanktioner.

USA meddelte allerede i fredags, at det ville indføre santkioner mod Libyen.

LÆS MERE

USA vil indføre sanktioner mod Libyen

Jakob Hvide Beim

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her