Almindelige mennesker over hele kloden skal nu engageres i kampen mod pirateriet ud for Somalias kyster. Med automatvåben og tilhørende patronbælte pegende direkte ud på læseren i stort opsatte annoncer i internationale medier som Financial Times og Wall Street Journal forsøger den globale rederibranche med fynd og klem at få fuld opbakning fra offentligheden i forsøget på at bekæmpe de somaliske pirater. »Mere end 800 søfolk bliver i øjeblikket holdt fanget som gidsler under frygtelige omstændigheder af bevæbnede bander ved Somalia«, lyder teksten hen over siden.
Folk skal klikke breve af sted til natioanle regeringer Kampagnen, som kaldes SaveOurSeafarers, SOS, blev søsat i går, er en direkte appel fra fire af verdens største rederiorganisationer samt det internationale transportarbejderforbund til ’folket’ om at reagere. Målet er at få over en million mennesker til at gå direkte ind på kampagnens hjemmeside og klikke breve af sted til nationale regeringer og politikere med krav om at gøre op med pirateriet.




























