Uanset hvordan situationen udvikler sig i Libyen, har Nato en plan.
Det siger Nato's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen på et pressemøde i dag.
LÆS ARTIKEL Libyske rebeller forsvarer olieanlæg trods luftangreb
Han understreger dog samtidig, at Nato på nuværende tidspunkt ikke har til hensigt at gå ind i Libyen militært.
Lad os kalde en spade for en spade. En flyveforbudszone starter med et angreb mod Libyen for at ødelægge deres luftforsvar
»Jeg vil gerne understrege, at Nato ikke har intention om at gribe ind i Libyen, men som forsvarsalliance og sikkerhedsorganisation planlægger vi forsvarligt for alle scenarier«, siger generalsekretæren.
LÆS ARTIKEL
Han siger samtidig, at han tager ønsker fra Gaddafi-regimets afhoppere om et luftangreb mod Gaddafi »til efterretning«.
Overvejer flyveforbudszone
Samtidig fortsætter diskussionerne i EU og USA om, hvorvidt man skal oprette en flyveforbudszone over Libyen.
Zonens formål skal være at beskytte de libyske oprørere med angreb fra luften.
LÆS ARTIKEL Gaddafi prøver igen: Bomberne falder over oliebyen
Men ifølge USA's forsvarsminister Robert Gates vil en flyveforbudszone være en militær aktion, da den vil starte med et angreb mod Libyens luftforsvar, og sådan et angreb kræver en godkendelse fra FN's Sikkerhedsråd.
»Lad os kalde en spade for en spade. En flyveforbudszone starter med et angreb mod Libyen for at ødelægge deres luftforsvar. Det er den måde, du laver en flyveforbudszone på. Først bagefter kan du flyve fly rundt i landet uden at bekymre dig om, at dine piloter bliver skudt ned. Men det starter med et angreb«, siger forsvarsministeren til New York Times.
LÆS ARTIKEL
Hollandske marinesoldater er anholdt i Libyenfortsæt med at læse




























