Video viser '9/11-angreb' fra nye vinkler

Terrorfilm. Ny film af terrorangrebet mod World Trade Center er blevet frigivet af NYPD.
Terrorfilm. Ny film af terrorangrebet mod World Trade Center er blevet frigivet af NYPD.
Lyt til artiklen

En ny video af terrorangrebet mod World Trade Center 11. september 2001 viser et par amerikanske betjente i en helikopter og deres voldsomme reaktion, da de ser det ene tårn styrte sammen under dem.

Videoen begyndte at cirkulere på amerikanske internetsider mandag, men myndighederne ved ikke, hvem der har lagt filmen ud på internettet.

I alt har helikopteren filmet omkring 17 minutters video, der blandt andet indeholder de to rygende tårne, inden de kollapser, og en politimands voldsomme reaktion på det ene tårns kollaps.

»Det er væk, hele tårnet«, udbryder en unavngivet amerikansk betjent og tilføjer »holy crap« - som mere eller mindre kan oversættes til »for satan« - da det ene tårn styrter til jorden og efterlader New Yorks gader og Manhattan dækket af grå støv.

LÆS OGSÅ Mindepark åbner ved Ground Zero 11. september

En anden betjent spørger forundret: »Hvordan kan det gå til?«, da forfærdelsen indfinder sig.

Voldsomme billeder

Indrammet af passagervinduet viser filmen de rygende tårne kort inden det ene tårns kollaps og er interessante billeder, da New Yorks Politis helikoptere var de eneste helikoptere, der måtte opholde sig i luftrummet over World Trade Center efter, at tårnene var blevet torpederet af to fly.

Filmen er netop blevet videregivet fra New Yorks Politiafdeling til NIST, der er den forbundsstatslige enhed, som har undersøgt tvillinge-tårnenes kollaps, men myndighederne ved stadig ikke, hvem der har lækket videoen og bragt den på internettet.

LÆS OGSÅ Amerikanere: USA stod bag 9/11

Laurids B. Simonsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her