Den libyske diktator afregner kontant, når hans soldater får fat i mennesker, der har vovet at sætte sig op mod hans regime.
Det opdagede tre BBC-journalister, der mødte adskillige torturofre nær Zawiyah få kilometer fra Tripoli. BBC-journalisterne blev vidner til de brutale mishandlinger, da de selv blev taget af libyske styrker og kørt til nogle af Gaddafis torturcentre.




























