Mindst 400 mennesker er blevet dræbt og 2000 andre såret i det østlige Libyen siden starten på den folkelige opstand mod Muammar Gaddafi, oplyser læger i den oprørskontrollerede by Benghazi.
- Der har været 400 dræbte siden starten af kampene i Derna, Baida, Brega, Benghazi, Ras Lanuf og Bin Jawad, siger Salah Jabar, en lægelig koordinator for de byer i den østlige del af landet, der kontrolleres af oprørerne.




























