Fotos afslører store skader på reaktor

ØDELÆGGELSER. Skaderne på reaktor 4 er omfattende, viser optagelserne fra Fukushima-værket.
ØDELÆGGELSER. Skaderne på reaktor 4 er omfattende, viser optagelserne fra Fukushima-værket.
Lyt til artiklen

Store dele af ydermuren er kollapset.

Udefra kan man se ind i reaktorbygningens indre gennem et flere meter stort hul i muren oppe i fjerde sals højde. Den har også et andet stort, gabende hul.

Det viser billeder, som Tokyo Electric Power Company, Tepco, har offentliggjort af reaktor 4 i det løbske Fukushima-atomkraftværk nord for Tokyo.

Mystik om mulige revner i atomreaktors forsegling

Reaktoren har været ramt af brand og eksplosioner, og det frygtes, at selve reaktoren har slået revner, så strålingen fra urankernerne inde i reaktoren ikke længere kan holdes inde.

Optagelserne viser også det sammenstyrtede tag over reaktor 3, der ligeledes har været ramt af en eksplosion.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her