Store skader på uranstænger i løbske reaktorer

KNIBE. Hvid røg ses stige fra Reaktor 1 i Fukushima-værket.
KNIBE. Hvid røg ses stige fra Reaktor 1 i Fukushima-værket.
Lyt til artiklen

Uranstængerne i mindst to af de løbske atomreaktorer i Japan er delvist ødelagte.

Ifølge værkets ejer, Tepco, er omkring 70 procent af brændselsstavene i Reaktor 1 beskadigede. I Reaktor 2 er 33 procent af de uranholdige stave beskadigede.

De menes at være delvist nedsmeltede, fordi kølevandssystemerne på Fukushima-atomkraftværket holdt op med at fungere efter en tsunami ramte området fredag.

LÆS Fotos afslører store ødelæggelser på reaktor

Det betyder, at en del af det uran, der var indesluttet i stavene, kan være smeltet ud af stavene og endt på bunden af reaktorkammeret.

Her udvikler det i givet fald en enorm varme og kan give omfattende udslip af radiaktivitet, hvis der går hul på reaktorkammeret.

Stråling ikke sundhedssadelig
Ifølge Japans atomsikkerhedsagentur er radioaktiviteten omkring reaktorerne ikke så høj, at den er farlig for mennesker. Problemet er derimod, at der er så meget vraggods omkring værket efter jordskælvet, at det er vanskeligt at komme frem til stedet.

WikiLeaks: Japan var advaret om mangelfuld atom-sikkerhed

I øjeblikket overvejer Tepco og myndighederne at sende brandbiler for for at hælde vand på de løbske reaktorer.

Reaktorerne 5 og 6 var taget ud af drift, da jordskælvet skete, men de skal fortsat holdes afkølet - hvilket har været vanskeligt.

Kamp for at få kontrol over reaktorer

De øvrige reaktorer har været ramt af blandt andet eksplosioner og brande, og der er mistanke om, at en eller flere af dem er revnet, så der kan ske udslip af radioaktivt materiale såsom cæsium direkte fra reaktorkammeret.

LÆS ARTIKEL Personale sendes tilbage til løbsk a-kraftværk

Tepco er ifølge en talsmand ved at forsøge at trække en elektricitetsledning frem til værkets kølesystem i forsøg på at kunne få det i gang igen, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her