Mens den ene regering efter den anden anbefaler deres borgere at forlade Tokyo, så kæmper arbejdere ved atomkraftværket Fukushima for at få nedkølet reaktorerne.
Det japanske atomkraftselskab Tepco meddeler, at det nye strømkabel, der muligvis kan afværge en atomkraftkrise, næsten er klar. Kablet skal sætte strøm til en nedkølingsmekanisme, og med det håber Tepco, at man kan sikre sig mod en nedsmeltning af en eller flere reaktorer.




























