Billederne af afklædte irakiske fanger, der bliver placeret i ydmygende stillinger af grinende amerikanske fangevogtere, blev taget »for sjov«. Det fortæller en af efterforskerne i den omfattende retssag mod fem amerikanske soldater, blandt andre den kvindelige menige Lynndie England, der i en periode var udstationeret i det berygtede Abu Ghraib-fængsel i Irak. »Soldaterne mente ikke, det var seriøst. De så det ikke som noget særligt«, forklarer efterforsker Paul Arthur, der har afhørt Lynndie England, under den fire dage lange militære afhøring i North Carolina. »Dybest set var det bare for sjov. Og som en måde at få afløb for deres frustrationer«, sagde han videre. Fanger i snor Lynndie England blev kendt verden over, da billeder af misbruget af irakiske fanger blev lækket til pressen. Den sorthårede England ses blandt andet pege på de nøgne fangers kønsdele og holde fangerne i snor. På førstedagen af de ingangværende afhøringer fortalte en anden militær efterforsker, Warren Worth, at England »ikke modsatte sig, at der blev taget billeder af hende«. Desuden så han ikke indikationer på, at ordrerne til misbruget kom fra toppen - som Lynndie Englands advokater ellers har hævdet. De overordnede havde dog opfordret soldaterne til at »blødgøre« fangerne, fortæller Worth ifølge britiske BBC. 38 års fængsel Lynndie England er anklaget for i alt 13 overtrædelser -blandt andet mishandling af og overgreb mod fanger, at undlade at følge ordrer samt at tage billeder af seksuel karakter. Hun risikrer op til 38 års fængsel. De indledende høringer skal fastslå, om der er tilstrækkeligt hold i anklagerne til at stille England og de øvrige anklagede for en militærdomstol.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























