'Startbyen' for det arabiske oprør oplever ny selvafbrænding

Lyt til artiklen

Endnu tunesisk mand har sat ild til sig selv i byen Sidi Bouzid i det centrale Tunesien, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker godt og vel tre måneder efter, at gnisten til det arabiske oprør blev tændt, da Mohamed Bouazizi 17. december 2010 satte ild til sig i byen Sidi Bouzid i midten af Tunesien.

Hans symbolske selvmord blev startskuddet til efterfølgende protester og demonstrationer, der kulminerede med præsident Zine El-Abidine Ben Alis afgang og flugt fra Tunesien i midten af januar.

LÆS OGSÅ Tunesisk opstand bliver til filmthriller

Ukendt motiv
Den 33-årig mand har pådraget sig voldsomme tredjegrads forbrændinger, og han er i kritisk tilstand blevet fragtet til et nærliggende hospital.

Der foreligger ikke nogle særskilt grund for hans protest, men hændelsen sker forud for, at FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, skulle møde Mohamed Bouazizis moder i Sidi Bouzid.

Udover mødet med Mohamed Bouazizis moder skal Ban Ki-moon møde Tunesiens midlertidigt indsatte præsident, Foued Mebaszaa, den midlertidigt indsatte premierminister, Beji Caid Essebsi, og indenrigsminister Farhat Rajhi.

Afbrændinger i flere lande i Mellemøsten

Udover afbrændingerne i Tunesien har demonstranter ligeledes valgt at ytre deres frustration på samme måde i andre Mellemøstlige lande.

I byen Aden i det sydlige Yemen døde en 27-årig mand i slutningen februar af sine kvæstelser, efter at han have sat ild til sig selv.

Laurids B. Simonsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her