Japans politikere går ned i løn efter katastrofe

MINDESTUND. Ministerpræsident Naoto Kan (i blå uniform til højre) mindes sammen med parlamentsmedlemmerne ofrene for katastrofen i Japan. Arkiv.
MINDESTUND. Ministerpræsident Naoto Kan (i blå uniform til højre) mindes sammen med parlamentsmedlemmerne ofrene for katastrofen i Japan. Arkiv.
Lyt til artiklen

Ministerpræsident Naoto Kans parti, DPJ, foreslår, at medlemmerne af Japans parlament går ned i løn.

De kommende seks måneder skal deres hyre sænkes med 30 procent for at bidrage til at skaffe midler til genopbygningen af de omfattende skader, jordskælvet og tsunamien den 11. marts gav.

DPJ's forslag vil ifølge nyhedsbureauet Kyodo tage knap 200.000 kroner fra hvert medlem af Diet, landets folketing.

Katastrofen lammer Japans industri hårdt

I forvejen anslår landets regering, at det vil blive særdeles bekosteligt at rydde op og udbedre de massive ødelæggelser i de nordøstlige dele af landet, der blev hårdest ramt af naturkatastrofen.

Naoto Kans styre har beregnet, at regningen for katastrofen bliver på 1,6 billioner kroner - 1.621.000.000.000 kroner.

LÆS ARTIKEL

Japans regering fremlægger regningen for katastrofen

Oveni kommer de tab, industri og eksport lider, fordi strømmangel og leveranceproblemer har tvunget mange fabrikker til at standse produktionen.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her