Mens Japan og resten af verden holder vejret af frygt for flere radioaktive udslip fra Fukushima-atomkraftværket, kæmper en lille gruppe ansatte en desperat kamp mod tiden for at forhindre den totale katastrofe.
Mange af dem har selv mistet deres familier og hjem ved det voldsomme jordskælv og efterfølgende tsunami 11. marts.
Alligevel har de valgt at blive på værket, hvor de forsøger at genskabe kølesystemerne og hindre en nedsmeltning af atomreaktorerne og et omfattende radioaktivt udslip.
Kan ikke betale sig at græde
Den amerikanske avis The Wall Street Journal har fået et indblik i en række gribende email fra sidste uge mellem en af arbejderne på Fukushima-værket og en kollega hos selskabet bag værket i Tokyo, Tepco, der har bekræftet korrespondancens ægthed.
I den første mail fra medarbejderen på Fukushima-værket skriver han til sin kollega i Tokyo:
»Jeg er glad for at få en email fra dig. Jeg har skrevet i håb om, at mange mennesker ville forstå situationen i marken«.
Chef for løbsk atomkraftværk indlagt på hospitaletOg lidt senere:
»Jeg vil bare gerne have folk til at forstå, at der er mange mennesker, som kæmper under meget hårde betingelser i de atomare anlæg. Det er det eneste, jeg ønsker«, skriver arbejderen og fortsætter:
»Det kan ikke betale sig at græde. Hvis vi er i helvede nu, er det eneste, vi kan gøre, at kravle op til himlen«.
Lover at støtte arbejderne
Hans kollega i hovedkvarteret i Tokyo skriver tilbage, at han mangler ord og er overvældet af tårer.
»Alle har respekt for jer og har sænket deres hoved i bøn for de, der kæmper ved fronten, omgivet af fjender«.
Han oplever dog en stigende modvilje mod Tepco, der er blevet kritiseret for at lade hånt om sikkerheden og ikke tage krisen alvorligt nok.
»Jeg oplever frustrationer og vrede i hele nationen rettet mod Tepco. Jeg tror også, at Tepco-ledelsen oplever det«.
Han opfordrer samtidig sin kollega til at fortsætte sit arbejde:
»Selv om jeg ikke er i en position til at sige sådan noget, beder jeg Dem om at hænge i. Det er begrænset, hvad jeg kan gøre, men når tiden kommer, vil vi sørge for at beskytte Jer alle. Vi vil ikke svigte«, slutter han.
Alle er på deres grænse
I den tredje email skriver arbejderen på atomkraftværket så tilbage endnu engang. Han fortæller, hvordan situationen blandt arbejderne er. Hvordan de har arbejdet i døgndrift uden søvn siden jordskælvet 11. marts.
»Personligt er hele min hjemby, Namie-machi, som ligger ved kysten, blevet skyllet væk af tsunamien. Mine forældre blev skyllet væk af tsunamien, og jeg ved stadig ikke, hvor de er. Normalt ville jeg skynde mig til deres hus, så hurtigt jeg kunne. Men jeg kan slet ikke komme ind i området, da det er blevet evakueret«.
»Forsvarets styrker leder ikke længere dér. Jeg er involveret i meget ekstremt arbejde under denne form for mentalt pres....jeg kan ikke klare det mere«.
LÆS BREVVEKSLINGEN HER: Wall Street Journal har offentliggjort emails(eksternt link)
Arbejderen er tydeligvis dybt frustreret over udviklingen på atomkraftværket.
Han fortæller, at de fleste af arbejderne på værket stammer fra lokalområder. Alligevel er deres første prioritet at passe deres opgaver på værket i stedet for at tænke på sig selv som ofre for katastrofen.
»Alle de ansatte arbejder på deres grænse, både mentalt og fysisk. Jeg beder dem om at forstå det«, skriver Fukushima-arbejderen.
