Bange og vred sidder en dansk pige med dirrende stemme og flakkende øjne. To uger med Syriens blodige oprør rasende lige uden for hendes vinduer har sat sig sine spor. Hun opholder sig for tiden i landet og har været her under hele oprøret, men af sikkerhedsgrunde kan Politiken ikke oplyse hvor, hvad hun laver i Syrien, eller hvor gammel hun er. »Der er så farligt her. Du ved ikke, hvad de vil gøre, hvis de vidste, at jeg sidder her og fortæller dig, hvad jeg har oplevet«, siger hun om præsident Bashar al-Assads styre. Den bydel, hun bor i, er overvejende befolket af syrere, der støtter styret med hud og hår, og en nat for kort tid siden blev det klart, at de vil gå langt for at bevare magtfordelingen i Syrien. En fordeling, der giver al magt til en lille klike og intet til resten. Hvervede tilhængere »Jeg blev vækket lidt over midnat af, at der bliver skudt voldsomt op i luften med maskingeværer, og dyttet i bilhorn. Jeg kan høre, at de begynder at hverve folk til at slås for regimet, og så kører de rundt i gaderne, mens de dytter og skyder rigtig meget. Det er virkelig provokerende«, siger kvinden. Næste dag brød de første uroligheder ud blandt unge, der var vrede over korruptionen, manglen på job og den ydmygelse, det er at se nogle få i samfundet bliver rigere på flertallets bekostning. Det er ikke utænkeligt, at nattens hån var dråben, der fik de første grupper af unge på gaden. Tævet bevidstløs Civilklædt politi svarede hårdt og hurtigt igen og blev set banke og sparke løs på en demonstrant både på kroppen og i hovedet, til han til sidst blev bevidstløs og kørt væk. Det er ikke noget, kvinden selv har set, men det har ven, der også er med til interviewet. »Jeg så betjente i civil stå i læ bag kampklædt politi og skyde løs på en flok demonstranter, der kastede med sten. Jeg ved ikke, hvor mange demonstranter der var, eller hvor mange der døde, for jeg kunne ikke blive stående så længe«, siger han til Politiken.
HERBERT PUNDIK Syriens præsident er nøglen til fred
Demonstrationerne opstår typisk efter fredagsbønnen. Ikke fordi demonstranterne nødvendigvis er særligt religiøse, men fordi bønnen er det eneste tidspunkt på ugen, man kan samle større menneskemængder uden politiets indgriben.
Nogen større organisering er der dog ikke, fortæller han. Besked om en demonstration går typisk bare fra mund til mund, eller man kan cirkle rundt om moskeen og holde sig klar, hvis noget skulle opstå fredag omkring kl. 13.
