Flodbølgen i Japan kastede rundt med huse, biler, skibe og alskens byinventar.
Og den tog en stor del af materialet med sig, da vandet trak sig tilbage.
Nu spår forskere fra Hawaiis Universitet, at havstrømmene vil føre skraldet og vraggodset med sig, så det om 18 måneder vil begynde at skylle i land på Stillehavsøens kyster.
Universitetets forskere har ud fra de havstrømme, der sædvanligvis kendetegner det nordlige Stillehav, beregnet, at det første vraggods vil ramme øerne om et års tid, men at det først for alvor vil blive tydeligt om 18 måneder.
Tsunami var historisk storÅrsagen er, at strømmene først trækker de største koncentrationer af flydende bygningsdele, skibsrester og andet hen langs den nordamerikanske vestkyst, inden det atter føres ud i Stillehavet med kurs mod Hawaii.
Det drivgods, der ikke rammer strandene, vil til sidst ende i den særlige og flere hundrede kilometer brede strømhvirvel, der i dag kendetegnes ved sine høje koncentrationer af plastikrester, akkumuleret gennem mange år fra menneskers bortkastede affald.
LÆS
Plastikaffald møger Stillehavet tilfortsæt med at læse




























