Kampen mod piraterne ud for Afrikas Horn skal udkæmpes i pengeinstitutter og finansielle virksomheder verden over.
Derfor retter både danske og udenlandske myndigheder nu søgelyset mod de økonomiske sider af piraternes kriminelle virke i bestræbelserne på at retsforfølge bagmændene.
»Hidtil har fokus været på at bekæmpe og forhindre pirateri, hvor det sker. Nu vil vi i højere grad forsøge at følge løsesummerne og se, om vi kan følge pengestrømmene tilbage til bagmændene«, forklarer vicestatsadvokat Per Fiig fra bagmandspolitiet, som deltager i flere internationale arbejdsgrupper om piraternes økonomi.
Løsepenge sendes ud af landet
Ifølge en ny rapport fra den uafhængige britiske tænketank Geopolicity kanaliseres op mod halvdelen af piraternes penge ud af Somalia gennem etablerede banker og landets særlige pengeoverførselssystem, hawala.
Piratstater er et skridt nærmere to nye piratfængsler
Derfor er pengestrømmene netop en efterforskningsmæssig håndsrækning, som det internationale samfund i højere grad bør benytte sig af, mener Geopolicitys leder, Peter Middlebrook.
»Hidtil har der slet ikke været fokus på økonomien. Og heller ikke på pengestrømmene«, forklarer Peter Middlebrook. Han undrer sig over, at internationale arbejdsgrupper først nu indser, hvor vigtig den økonomiske side af pirateriet er.
»Pirateri har været et problem i mere end fem år, men det er først for nylig, man rent faktisk begynder at tage det seriøst. Hvis vi ikke ved, hvem der tjener pengene, kan vi ikke sætte effektivt ind imod bagmændene«, siger han.
Tillid er afgørende
Men hvis pirateriets pengestrømme skal afdækkes, kræver det nye og kreative metoder, vurderer Jens Vestergaard Madsen fra den amerikanske tænketank One Earth Futures antipiratgruppe:
»I Somalia kan man ikke bare følge de elektroniske bankoverførsler. Derfor er nøglen at vinde de lokale myndigheders tillid«.
fortsæt med at læse
