En repræsentant for ISI - Pakistans centrale efterretningstjeneste - indrømmer, at tjenesten er ydmyget af den fejl, der er begået ved ikke at opdage Osama bin Ladens skjulested.
Det oplyser den britiske tv-station BBC.
ISI-repræsentanten siger, at efterretningstjenesten ransagede villaen i 2003, og at der ikke siden dengang har været nogen opmærksomhed rettet mod ejendommen.
LÆS ARTIKEL
Løgn fra topterrorister afslørede bin Ladens tilholdsstedVi er gode, men vi er ikke Gud
Da den blev ransaget, var den ifølge ISI-medarbejderen fortsat under opførelse. Dengang slog man til, fordi man antog, at en al-Qaeda-leder, Abu Faraj al-Libbi, var på stedet.
Efterfølgende har der ikke været fundet grund til at interessere sig for ejendommen, fandt ISI.
»Vi er gode, men vi er ikke Gud«, siger han til BBC om den omstændighed, at det lykkedes bin Laden at slå sig ned på stedet uden at blive opdaget af Pakistans efterretningstjeneste.
USA: Mindst 12 al-Qaeda-ledere opholder sig i PakistanI weekenden slog amerikanske elitesoldater til mod bygningen, hvor de fandt og dræbte lederen af terrorbevægelsen al-Qaeda, Osama bin Laden.
Ifølge ISI-repræsentanten var der 17-18 personer til stede i den befæstede villa, da amerikanerne gik i aktion.
Flere kvinder og otte eller ni mindre børn blev bagbundet af soldaterne, da bygningen blev gennemgået i forsøget på at finde terrorlederen.
LÆS
Nabo overværede bin Ladens dødskamp fra sit hustagPakistanske efterretningsagenter har efter aktionen fundet efterladte dokumenter i ejendommen i Abbottabad.
Samtidig erkender ISI ifølge medarbejderen, at USA's angreb var overstået førend Pakistans forsvar nåede at reagere.
»Vi blev fuldstændigt overraskede. De kom og forsvandt, før vi kunne nå at gøre noget«, siger han til BBC.
fortsæt med at læse



























