Pakistanerne må bevise, at de ikke var klar over, at bin Laden gemte sig i Abbottabad.
Det kræver formanden for det amerikanske senats sikkerhedskomité, Joe Lieberman.
Samtidig afslører formanden for kongressens efterretningsudvalg, Mike Roger, at mindst 12 al-Qaeda-ledere efter USA's vurdering opholder sig i Pakistan.
FOTO Da 11. september blev hævnet
»Et dusin af de 20 ledere i al-Qaeda rejser efter vores opfattelse rundt et eller andet sted i Pakistan«, konstaterer Rogers ifølge nyhedsbureauet Reuters.
' Samarbejdet er vigtigt'
Han understreger, at der af den grund er tungtvejende grunde for USA til at opretholde forbindelsen til Pakistan.
»Det er særdeles vigtigt for os, at vi bevarer kontakten, så vi kan forfølge de mål, som vi ved truer USA«, fastholder Rogers.
Obama-rådgiver: Angreb på bin Laden føltes som dageFør vi sender så meget som en cent mere, skal vi vide, om Pakistan i virkeligheden står sammen med os i kampen mod terror
Tvivlen om pakistanernes indstilling til terrorismen får flere politikere til at reagere og kræve et eftersyn af USA's forhold til Pakistan og af landets betydning for blandt andet al-Qaeda og Taleban.
»USA sender milliarder af dollar i hjælp til Pakistan. Før vi sender så meget som en cent mere, skal vi vide, om Pakistan i virkeligheden står sammen med os i kampen mod terror«, mener senator Frank Lautenberg fra finansudvalget.
Pakistan-støtte rystet
»Jeg er rystet over den omstændighed, at vi finansierer og hjælper med at udstyre et militær, der ikke ser ud til at have samme syn på dets fjender som vi«, tilføjer Howard Berman ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Han stod bag en lov, der i 2009 øgede den civile støtte til Pakistan med knap otte milliarder kroner.
Og han ser et mønster i Pakistans fortsatte kontakter til militante bevægelser og landets samtidige kritik af angreb med fjernstyrede fly på militante islamister.
Præsident afviser mistanke om terrorbistand
Den pakistanske præsident forsvarer i en kronik i avisen Washington Post sit lands indsats for at standse terroristerne.
»Ærligt talt: Pakistan har betalt en enorm pris for sit standpunkt mod terrorisme. Vi har mistet flere soldater end alle Nato-landene tilsammen. 2.000 politibetjente, op mod 30.000 civile og en hel generations sociale fremskridt er blevet tabt«, skriver Asif Ali Zardari.
»Pakistan har aldrig været det arnested for fanatisme, det så ofte beskrives som i medierne. Yderligtgående religiøse partier har aldrig fået mere end 11 procent af stemmerne«, oplyser den pakistanske præsident.
DOKUMENTATIONLæs Asif Ali Zardaris kronik i Washington Post ( eksternt link - på engelsk)
Han afviser pure, at landet mangler vilje til at uskadeliggøre eller ligefrem beskytter terroristerne.
»Sådanne grundløse spekulationer er måske spændende at skrive om i nyhederne, men de bunder ikke i fakta. Pakistan har lige så stor grund til at nære afsky over for al-Qaeda som enhver anden stat. Krigen mod terror er lige så meget Pakistans som det er Amerikas«.
Præsidenten understreger, at landet er tilfreds med, at »en af kilderne til den største ondskab i det nye årtusinde er bragt til stilhed«.
I det pakistanske samfund er tvivlen imidlertid udbredt.
Aviskommentatorer hæfter sig ved den omstændighed, at Osama bin Laden tilsyneladende uden større problemer uopdaget kunne slå sig ned i landet uden at blive afsløret af landets magtfulde militær eller af de mange efterretningstjenester.
USA-ekspert: Det bedste der kunne ske for Obama»At Pakistan har fejlet i at opdage tilstedeværelsen af verdens mest eftersøgte mand her er chokerende«, skriver avisen The News i en leder.
»At han sådan kunne gemme sig her uden nogen reaktion fra os bliver svært at forklare over for amerikanerne«, mener The Daily Times.
Ærligt talt: Pakistan har betalt en enorm pris for sit standpunkt mod terrorisme.
Toppolitikere gav forkerte oplysninger
Det bliver ifølge Reuters ikke bedre af, at pakistansk tv siden den vellykkede amerikanske militæraktion mod Osama bin Ladens villa har vist gamle interview-klip, hvor ministerpræsident Yusuf Raza Gilani og andre regeringsledere har nægtet, at bin Laden var i landet.
»Situationen er pinlig for Pakistan. Mens vi var allierede med USA har vi været en noget belastende partner, der har valgt og vraget mellem de militante, vi ville udrydde og dem, vi ville beskytte«, skriver Daily Times i sin lederkommentar.
Det Hvide Hus undersøger pakistansk terrorsamarbejde
USA er allerede i gang med at undersøge, hvordan det lykkedes Osama bin Laden at bo uopdaget i den opsigtsvækkende og befæstede villa i Abbottabad.
»Vi er ved at se på, om der var nogen form for støtte i Pakistan, der gjorde det muligt for ham at holde til der. Jeg finder det usandsynligt, at han ikke havde støtte i landet. Men jeg vil ikke gisne om, hvilken form for støtte han må have fået fra officiel side«, siger Det Hvide Hus' pressetalsmand, Jay Carney.
fortsæt med at læse



























