Det var sidst på eftermiddagen 21. marts, da Ali Abus Fanas, en 51-årig anæstesitekniker fra havnebyen Misrata, var på vej i bil til sine svigerforældre sammen med sin kone, Lotfia, og parrets fire børn, 15-årige Salem, den 4 år yngre Hawa, Fatima på 7 og den yngste, Adam, på 3 år. I centrum af Misrata kom bilen for tæt på Gaddafis kampvogne, der havde samlet sig i en rundkørsel. Der var, ifølge Ali Abus Fanas, ingen oprørsstyrker i nærheden, men alligevel fortsatte soldaterne med at skyde med kanoner. »Min kone forsøgte at dukke sig, og jeg forsøgte at stoppe bilen. Der var en stor eksplosion, da en granat landede oven på den bagerste del af bilen, hvor børnene sad. Jeg så mig tilbage og så, at mine børn var blevet dræbt. Deres kroppe var i trevler. Min kone skreg 'Mine børn, mine børn'«.
Soldat: Fejr jeres børns død
Soldaterne kom hen til bilen og beordrede parret ud. Men Lotfia ville ikke forlade sine børn. Men parret blev tvunget ud af bilen og ind på et toilet sammen med andre civile.
»Min kone blev ved med at spørge efter børnene, og jeg fortalte hende, at der ikke var noget, vi kunne gøre. De var døde«.
»En soldat gav hende besked på at holde kæft, men hun blev ved med at spørge, og en soldat fyrede fire skud af i luften med sin Kalasjnikov og sagde: »Betragt dem som martyrer, og fejr det««. Historien om familien Fanas er blot en af mange øjenvidneberetninger, Amnesty International har samlet i Misrata, der belejres af oberst Moamar Gaddafis tropper.
