Det er lykkedes et hold amerikanske kommandosoldater at dræbe Osama bin Laden, og det er vel en god nyhed, fordi det svækker al-Qaeda. Jeg er dog i tvivl om, hvad det kommer til at betyde for sikkerheden i verden og ikke mindst for Yemen.
Når jeg rejser til udlandet, særligt til Vesten, og fortæller, at jeg er fra Yemen, møder jeg blandede reaktioner.
De er som regel positive, men der hænger altid en mørk skygge over folks opfattelse, fordi de kommer til at tænke på de nyheder om terrorisme og Yemen, som de kan læse i medierne.
Mange mennesker opfatter mit land som et helle for terrorister og som et undertrykkende samfund, hvor indbyggerne, især kvinder, ikke har nogen rettigheder.
Sådan er det ikke i virkeligheden, men vi kan ikke ændre på den opfattelse, før vi skaber et andet og mere præcist billede af Yemen og formidler det gennem de internationale medier.
Jeg var i Los Angeles i sidste måned, og der mødte jeg mennesker, som var rystede over, at jeg er chefredaktør for en stærk avis, at jeg rejser udenlands, og at jeg taler flydende engelsk.
»Er du ikke bange for at blive slået ihjel? Bliver du ikke stenet«, blev jeg spurgt. Jeg får masser af spørgsmål, men det første handler altid om, at jeg som kvinde er aktiv i det offentlige liv i et land, der betragtes som ekstremistisk.
LÆS LEDER Politiken åbner ny indsamling i dag
Derfor fortæller jeg altid, at vi i Yemen har problemer, men også muligheder. Vi har to kvindelige ministre og ni kvindelige viceministre, og mange andre kvinder arbejder for regeringen.
Desværre forholder det sig anderledes med parlamentet, måske fordi medlemmerne er folkevalgte.
Der er 300 medlemmer af parlamentet, hvoraf kun en enkelt er kvinde. Regeringen har altså forsøgt at give kvinder adgang til politiske poster, mens vores samfund eller kultur endnu ikke gør det.
Yemens konservative tankegang er ikke lig al-Qaedas
Der en stærkt konservativ tankegang i Yemen, men det er ikke den ekstremistiske tankegang, man kender fra al-Qaeda.
Det er i langt højere grad et kulturelt end et religiøst spørgsmål, og det er både vi selv og omverdenen nødt til at forstå for at kunne forholde os til det på den rigtige måde.
Nu er Osama så død. Så blev vores egen Anwar al-Awlaki (islamist kendt som ’internettets bin Laden’, red.) USA’s næste mål forleden.
Beskrivelsen af hans indflydelse i Yemen er blæst helt ud af proportioner, og selv ikke hans egen stamme i den sydlige del af landet sympatiserer med ham. Men han er opvokset i USA, god til engelsk og til at bruge internettet. Han taler Vestens sprog.
Krisen truer avis, der bryder tabu efter tabuHan finder 44 måder at lave en bombe på og lægger opskrifterne på internettet, og så går Vesten amok. Folk glemmer helt, at man i forvejen kan finde hundreder af opskrifter på bomber på nettet uden at konsultere Anwar al-Awlakis manual.
Det er godt, at vi er sluppet af med bin Laden. Men efter min mening er det ikke lederne, vi skal forsøge at ramme. Der vil altid komme en ny bin Laden, og vi spilder millioner på at jage navne. Vi skal gå efter det system, der skaber folk som bin Laden og deres tilhængere.
I Yemen handler det om fattigdom, uvidenhed og manglende adgang til grundlæggende ydelser og rådgivning, særligt for kvinder.
Et spørgsmål om støtte og ressourcer
Jeg kan huske en historie om en fattig yemenitisk enke og mor til fem børn.
Hendes 15-årige søn begyndte at komme mere og mere i moskeen, hvor han blev medlem af en religiøs gruppe.
Hans mor, der kæmpede for at få hverdagen til at hænge sammen, lagde ikke noget særligt i det i begyndelsen. Men en dag kom han hjem og sagde til sin mor: »Mine venner i moskeen har vist mig billeder af smukke kvinder på computeren, og de siger, at de bliver mine brude i himlen«.
Moderen blev bange, men vidste ikke, hvem hun skulle tale med, eller hvor hun skulle henvende sig. Hun var uuddannet og tynget af fattigdom og gjorde ikke noget ved sagen. Til sidst sluttede hendes søn sig til en jihad-gruppe, og hun så ham aldrig igen.
Jeg tror, at drengen kunne have valgt en anden vej i livet, hvis han havde fået støtte, eller hvis hans mor havde haft ressourcerne til at håndtere krisen i familien.
Der er så meget, der skal gøres i Yemen, og jeg håber bare, at vi får den fornødne støtte til at løse vores reelle problemer, og at yemenitterne selv får lov til at prioritere rækkefølgen uden at få den dikteret af udlandet.
Oversættelse: Tonny Pedersen
fortsæt med at læse
