De grå hår er begyndt at pible frem på 34-årige Nadia al-Sakkaf.
Det kræver kræfter, vilje og ofre at være den eneste kvindelige avisredaktør i ikke bare Yemen, men i hele regionen. I takt med at den økonomiske nedtur er nået til Mellemøsten, Yemen og avisen Yemen Times, er kampen for annoncekronerne og dermed overlevelse taget til.
Yemen Times er ved at synke. Avisen, der blev grundlagt af Nadia al-Sakkafs far i 1990 og var den første og eneste engelsksprogede uafhængige yemenitiske avis, er ved at løbe tør for penge.
»Igennem årene har vi prøvet at gøre folk i stand til at tage bedre beslutninger om deres liv. Vi synes, vi gør en forskel, fordi vi tilbyder et alternativt uafhængigt billede af Yemen til verden og på sammen tid gør det muligt for yemenitterne at tage bedre beslutninger«, siger Nadia al-Sakkaf, som har en universitetsgrad i ledelse og it, er gift og har en datter på 5 år.
Da Yemen Times blev grundlagt i 1990, var det med det erklærede formål at bygge bro mellem Yemen og verden. Da størstedelen af de yemenitiske indbyggere ikke taler andet end arabisk, er det ikke målet at ramme dem.
»Vi henvender os til forretningsfolk, embedsmænd, donorer og ministre. Eliten, der kan gøre en forske,l og nogle af de unge universitetsuddannede, der vil lære engelsk og mener, at engelsk er deres billet ud i verden«, siger Nadia al-Sakkaf.
»Vi taler for forandring gennem påvirkning af de mennesker, der kan gennemføre dem. Der er arabisksprogede aviser, og vi har flere websides og Facebook-profiler, så der er adgang til informationer på print, så folk der kan læse arabisk nemt kan få oplysninger«, siger Nadia Al-Sakkaf på spørgsmålet, hvorfor avisen ikke henvender sig til almindelige yemenitter.
LÆS NADIA AL-SAKKAFS KOMMENTAR Nu er bin Laden så død. Hvad betyder det for os?
Men der er også dem, der ikke kan læse, og som kun får informationer fra de statskontrollerede medier på tv og radio.
»Derfor har vi hele revolutionen. Yemenitterne prøver at bryde med det nuværende regime, som har undertrykt adgang til informationer, og Yemen Times prøver at påvirke dette. Så vi fortsætter vores kamp for at promovere privatisering af medier og tillade frie, uafhængige tv- og radiokanaler«, siger hun.
Avisen har stået i spidsen for adskillige kampagner for at bryde de mange tabuer, der præger det yemenitiske samfund.
Blandt andet har Yemen Times kørt en kampagne mod barnebrude, kvindelig omskæring, forfølgelse af jødiske mindretal, stammekonflikter, chikane mod kvinder og deres manglende deltagelse i politik.
»Vi er et lobbyværktøj, og hvis vi må lukke, vil Yemen og verden miste en meget stærk stemme. Vi ser os selv som Yemens og det yemenitiske folks advokat. Det er os, der siger, hvad der skal gøres, og hvad der er behov for, og giver unge ambitiøse mennesker en fornemmelse af, at de er forbundet med verden.
Faderen dræbt i bilulykke
Men det er ikke gratis at stå i frontlinjen i et land som Yemen. Nadia Al-Sakkafs far blev dræbt i en bilulykke i 1999 – en ulykke, som Nadia og hendes familie har mistanke om ikke var noget tilfælde.
Forinden var hendes far blevet anholdt flere gange, bortført i tre dage, sat i fængsel og tortureret. »Så vi har betalt en høj pris«, siger hun.
»I dag er det bedre. Jeg får hadefulde telefonopkald, sms’er og mail fra folk, der støtter regimet. Når jeg ser dem, siger de, at jeg skal være forsigtig, at der er ting, jeg ikke bør skrive om, eller at jeg er for hård. Det tærer. Jeg er 34 år og har allerede masser af grå hår!«, siger hun.
Hvorfor bliver du ved?
»For ellers er der ingen andre, der gør det! Yemen Times er en arv. Den har eksisteret i 20 år. Vi skal være der. Hvis ikke vi forsvarer folkets ret til oplysninger, hvad enten de er fra Yemen eller udefra, hvordan skal de så ellers få dem?«.
Det har heller ikke været nemt at være kvindelig chef i et land, der så langtfra er vant til at blive udfordret på sin maskulinitet.
Nadia Al-Sakkaf er den eneste kvindelige redaktør i regionen. Hun har siden 2005 fået 50 ansatte under sig og husker klart, hvor trægt det gik i begyndelsen.
LÆS LEDER Politiken åbner ny indsamling i dag
»Jeg har haft det svært som redaktør. Jeg tror, det gælder over hele verden, at folk ikke kan lide at have en kvindelig chef. Men forestil dig, hvordan det så er i et land som Yemen«, siger hun.
Det første år var det mere end almindelig svært at få tingene gjort, husker hun. »Nogle af de ældre mænd kunne ikke lide, hvis jeg sagde, at jeg ikke kunne lide deres historie. De hørte ikke efter, men sagde o.k. og gjorde ikke det, jeg bad om«, siger hun.
Da Nadia al-Sakkaf startede som redaktør, var der blot en enkelt kvinde på redaktionen. Som arbejdede deltid. I dag ser billedet noget anderledes ud. Ud af tolv ansatte er de syv kvinder.
»Nu er det meget anderledes. Jeg har bevist, at jeg kan. I de seneste seks år har Yemen Times fået tre internationale priser, hvoraf den ene gik til mig personligt. Jeg har været nødt til at fyre flere, som ikke engang kom til møderne, og har i stedet hyret en yngre stab af kvinder og mænd, som jeg har oplært«, siger hun.
Ali er en af de unge journalister, som Nadia al-Sakkaf har ansat på avisen. Han har været der i tre år, og da han ankom, var han meget ung og traditionel i sin tankegang.
Ali var ikke ekstremist, men var yderst konservativ i sine religiøse synspunkter og havde ikke den store rummelighed over for andre. Han var 23 år og forlovet med en pige på 15.
»I skulle se ham nu. Han har brudt forlovelsen og giftet sig med en på sin egen alder. Jeg har givet ham mulighed for at rejse, så han har mødt folk fra andre lande, han er ikke længere lukket og forstår, at kvinder har samme rettigheder som mænd«, fortæller Nadia al-Sakkaf.
»Jeg gav ham simpelthen opgaver, hvor han skulle skrive om yemenitiske jøder, om kvinder, der blev chikaneret i busser, og så videre. Så jeg skubbede ham ud på dybt vand, og så var det bare svøm eller dø. Det er fantastisk, som han er forandret, og Yemen Times har gjort det samme for så mange mennesker«, siger hun.
fortsæt med at læse
