Dagbog og usb-nøgler afslører Osama bin Ladens planer

TERRORPLANER. Papirer og edb-udstyr fra Osama bin Ladens bolig i Pakistan viser, at terrorlederen foretrak store angreb med mange døde fremfor mindre nålestiksangreb.
TERRORPLANER. Papirer og edb-udstyr fra Osama bin Ladens bolig i Pakistan viser, at terrorlederen foretrak store angreb med mange døde fremfor mindre nålestiksangreb.
Lyt til artiklen

Osama bin Ladens fingeraftryk findes på alle de seneste trusler fra al-Qaeda.

Han forsøgte at opstille regnestykker for, hvor mange amerikanere bevægelsen skulle slå ihjel, førend USA ville begynde at trække sig ud af den arabiske verden.

Terrorlederen argumenterede over for sine håndlangere for, at alene drabstal, der skulle tælles i tusinder, kunne få amerikanerne til at ændre kurs.

Oplysningerne har nyhedsbureauet AP fået fra kilder i den amerikanske ledelse. Oplysningerne kommer fra både håndskrevne dokumenter og usb-nøgler.

Al-Qaeda chef truer med optrappet hellig krig

De blev opsnappet, da amerikanske specialsoldater, Navy Seals, fandt dem under aktionen mod Osama bin Ladens tilholdssted i en befæstet villa i den pakistanske by Abbottabad.

Han tog afstand fra mindre angreb og var en fortaler for storstilede terrorangreb med mange dræbte, fordi de efter hans mening bedst kunne påvirke USA's og den vestlige verdens politikere og beslutningstagere.

»I skal ikke begrænse jeres angreb til New York. Overvej andre mål såsom Los Angeles eller mindre byer. Spred målene«, fremgik det ifølge AP af de dokumenter og edb-oplysninger, der blev fundet i hans bolig.

LÆS ARTIKEL

Bin Ladens sønner: USA brød international lov

Tilsyneladende knytter al-Qaeda-lederens skriverier ham til flere terrorplaner, der var rettet mod mål i vesten.

Organisationen har for eksempel leget med planer om at gennemføre angreb mod en hovedstad i Europa, efter samme model som den pakistanske terrorister benyttede ved deres terrorangreb i den indiske millionby Mumbai.

Den gang rykkede flere grupper af terrorister gennem byen, hvor de angreb adskillige mål med bomber og skydevåben.

LÆS ARTIKEL

FE-chef: Bin Ladens død øger risikoen for terror

Planer om at sprænge et passagerfly over den amerikanske by Detroit i julen 2009 eller om at skjule bomber i fragtfly på vej mod Chicago eller Philadelphia i USA bærer ifølge nyhedsbureauet præg af Osama bin Ladens måde at udtænke terrorangreb på.

Ifølge kilderne funderede Osama bin Laden også over, hvordan han kunne spille amerikanske politikere ud mod hinanden og så splid i Washington.

LÆS

USA var to kilometer fra at fange bin Laden i 2001

Terrorlederen opfordrede sine tilhængere til at forsøge at rekruttere ikke-muslimer, der efter hans mening var undertrykte i USA, oplyser en kilde til avisen Washington Post. Målet var at svække USA.

Det kunne være afro-amerikanere eller mennesker fra de latinamerikanske miljøer. Og de kunne eventuelt indgå i de planer om et jubilæumsangreb, bin Laden ønskede på ti-årsdagen for angrebene på New York og Washington.

Alternativt ville det efter bin Ladens mening tilsyneladende være godt at slå til på USA's uafhængighedsdag 4. juli.

Hundreder hylder bin Laden: »Nu vil tusinder af Osamaer blive født«

Planerne underbygges ifølge avisen af, at organisationens næstkommanderende, Ayman al-Zawahiri, i 2007 i en meddelelse gjorde sig til over for USA's afro-amerikanere med ordene: »Vi fører hellig krig for at fjerne al undertrykkelse af mennesker«.

Amerikanske efterretningsagenter er i øjeblikket i færd med at gennemgå det, de betegner som en guldgrube af oplysninger.

Hillary Clinton: Saudi-Arabien finansierer al-Qaeda og Taleban

Ved militæraktionen fandt Navy Seals-soldaterne computere og et stort antal usb-nøgler og lignende, der rummer en stor mængde dokumenter og filer fra al-Qaeda.

Derudover dukkede en dagbog op, der også menes at tilhøre al-Qaedalederen.

Meget tyder på, at bin Laden holdt kontakt til sine proselytter via usb-nøgler, der blev sendt med kurerer til og fra hans bolig i Pakistan. Den var ikke udstyret med telefon- eller internetforbindelser.

LÆS

Obama var langtfra sikker på at finde bin Laden i villaen

Amerikanerne leder i første omgang efter oplysninger om kontakter i det fundne materiale, men de ser også på, om der i dokumenterne findes referencer - som kan rumme planer om terrorangreb - til amerikanske byer.

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her