Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

EU skylder 109.000.000.000 kr. i udviklingsbistand

Lyt til artiklen

Verdens fattigste mennesker modtog sidste år omkring 109 milliarder kroner mindre i udviklingsbistand fra EU, end medlemslandene selv havde planlagt. Det offentliggjorde EU-kommissionen i april, men reelt beløber udeståendet sig til op mod 150 milliarder kroner, vurderer paraplyorganisation Concord, der repræsenterer Dansk Røde Kors, Red Barnet samt cirka 1.600 andre udviklings- og nødhjælpsorganisationer i Europa.

I dag offentliggør organisationen en rapport, der konkluderer, at omkring 10 procent af EU-staternes udviklingsbistand intet har at gøre med bekæmpelse af fattigdom. Rapporten kritiserer en lang række lande for at medregne for eksempel modtagelse af asylmodtagere, annullering af lån samt udgifter til udvekslingsstuderende fra partnerlande. Også Danmark får kritik: »Det er i slemt nok, at EU samlet set betaler mindre end lovet, men at blandt andre Danmark samtidig camouflerer udgifter til asyl og andre tvivlsomme poster som udviklingsbistand, er helt hen i vejret. Udviklingsbistand skal bruges på fattigdomsbekæmpelse i ulandene. Alt andet er uacceptabelt«, siger Birte Hald, formand for Concord i Danmark og international chef i Mellemfolkeligt Samvirke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her