De libyere, der kæmper mod den libyske diktator Moamar Gaddafis styrker, har svært ved at få overtaget.
Kampene er på det nærmeste fastlåste i landet, hvor et folkeligt oprør fra den østlige del af landet har fået Nato til at gribe ind og bombardere Gaddafistyrkerne fra luften.
Men på landjorden er det vanskeligt for de utrænede frivillige i oprørsstyrkerne at få bugt med soldaterne fra Libyens hær. Der er dog små fremskridt: Ifølge BBC har oprørerne haft held til at tvinge Gaddafis styrker på retræte, så byen ikke længere er inden for skudhold af diktatorens artilleri.
LÆS OGSÅ 15 kraftige eksplosioner ryster libysk hovedstad
Det har givet indbyggerne et pusterum efter flere ugers bombardement, som de udnytter til at skaffe forsyninger.
Imidlertid er lagrene af fødevarer og andre fornødenheder foruroligende lave, fordi den eneste forbindelse til omverdenen er via havnen, konstaterer den britiske tv-stations Afrikakorrespondent fra Misrata.
De sagde, at hvis vi voldtog nogen, så ville vi få penge.
Kampe ved grænsepost
Mod vest har Gaddafistyrker været i kamp mod oprørere ved en grænseovergang ind til Tunesien. Den er en livlinje for oprørere og for de flygtninge, der forsøger at komme væk fra den libyske hær.
Oprørskilder i grænseregionen oplyser til tv-stationen CNN, at Gaddafis tropper har forgiftet brønde og vandboringer i byer længere inde i landet. De siger, at der er omkring 1.000 mennesker tilbage i byerne Yefren and Algalaa, der sædvanligvis er hjem for cirka 22.000 indbyggere.
Røde Kors: Vores folk bliver skudt og dræbt i LibyenFlygtninge fra Libyen kommer med rædselsberetninger om Gaddafisoldaternes brutale fremfærd over for civilbefolkningen. Blandt andet meldes der om utallige tilfælde af gruppevoldtægter, hvor soldaterne har fået ordre til at forgribe sig på de kvinder, de finder.
»De sagde, at hvis vi voldtog nogen, så ville vi få penge. Og vi fik 10 dinarer (42 kroner) bagefter«, siger en tilfangetagen Gaddafisoldat til BBC's korrespondent.
Voldtægter som våben
Selv om oplysningerne skal tages med et gran salt - soldater i oprørshærens varetægt kan være tvunget til at udtale sig, som de gør - så underbygges oplysningerne af andre kilder, der afslører, at voldtægterne tilsyneladende er et udbredt våben mod oprørerne og deres familier.
Chefanklageren ved den internationale straffedomstol, Luis Moreno-Ocampo, har over for CNN oplyst, at retten har oplysninger om voldtægter, begået under stridighederne i Libyen.




























