I dag er det fem år siden, at den israelske soldat Gilad Shalit blev taget som gidsel af militante palestinensere.
Udenfor den israleske premierminister Benjamin Netanyahus hus i Jerusalem har Shalits far, Noam Shalit, opført et lille telt. Udenfor teltet minder et stort skilt til stadighed landets leder og andre forbipasserende om den unge soldats skæbne. På skiltet står tallet 1825. Så mange dage er gået, siden den dengang 19-årige soldat forsvandt.




























