Mange kæledyr er forladte eller kommet væk fra deres familier i Japan.
Det vurderer en sammenslutning af dyreværnsgrupper, der advarer om, at katastrofen i landet også går ud over dyrene.
Derfor forbereder dyreværnsaktivister nu redningsaktioner, hvor de vil forsøge at komme ind i katastrofeområderne for at undsætte hunde, katte og andre dyr, der er overladt til sig selv efter jordskælvet og tsunamien.
To af dem blev fundet af et filmhold, der optog den enes indsats for at redde sin artsfælle.
FOTOS Foto: Dødstallet stiger i Japan
»Vi vil tage ud i områder, hvor vi tror, at dyr er blevet forladt, og hvor vi håber, at der er chance for at finde nogle i live«, siger Isabella Gallaon-Aoki fra dyreværnsgruppen Animal Garden Niigata til den amerikanske tv-station CNN.
Hun er rejst til kystbyen Sendai, der er stærkt ødelagt efter flodbølgen.
»Hver dag er der dyr, der dør. Her er koldt og de har ikke noget at leve af«, fortæller hun.
Over 16.000 er dræbt eller savnet i JapanJeg er sikker på, at deres forhold er desperate
Gallan-Aoki er især bekymret for de hunde, der stod bundet, da katastrofen indtraf.
De kan ikke lede efter føde.
»Jeg er sikker på, at deres forhold er desperate«, understreger dyreværnsaktivisten fra Sendai. Ud over dyrene fra katastrofezonen forlades mange kældedyr i blandt andet Tokyo af ejere, der nu flygter af frygt for strålingen fra et løbsk atomkraftværk.
Rørende redning af hunde
Et andet sted mødte et filmhold en hund i Ibaraka-distriktet. Det virkede, som om den forsøgte at få dem til at følge efter sig, hvorefter den førte dem hen til en anden kvæstet hund.
I første omgang troede filmholdet, at den liggende hund var omkommet ved katastrofen. Så rørte den på sig.
»Vi er nødt til at redde dem. De skal virkeligt reddes snart«, udbryder en af filmmagerne.
»Jeg kan ikke se på det. Det er ikke til at bære«, finder han.
Det tog lidt tid, førend de kunne nærme sig den kvæstede hund: Makkeren ville gerne beskytte den og måtte derfor overtales til at fjerne sig, så hjælperne kunne komme til.
Den forkomne spaniel er nu bragt til en hundepension, mens dens sårede artsfælle behandles af en dyrlæge.




























