USA bryder med landets egen politik og sender nu nødhjælp til områder i Somalia, der kontrolleres af en gruppe med forbindelse til al-Qaeda.
Det sker, efter at FN i går erklærede hungersnød i to områder af det sydlige Somalia i Østafrika, hvor flere lande er ramt af tørke.
LÆS
FN erklærer hungersnød i dele af SomaliaPræsident Barack Obama erklærede sidste år al-Shabaab for en terrororganisation, hvilket har medført et stop for nødhjælp til de områder i Somalia, som gruppen kontrollerer. Men nu åbner USA igen for hjælpen - dog med forbehold, skriver BBC.
al-Shabab må ikke tjene på hjælpen
Viceadministrator Donald Steinberg fra US Agency for International Development understreger, at hjælpen ikke må komme al-Shabaab til gode.
Derfor skal nødhjælpsorganisationer bekræfte, at »de ikke bliver beskattet af al-Shabaab, at de ikke udsættes for bestikkelse fra al-Shabaab, og at de kan fungere uhindret«, siger han ifølge BBC.
Autonomt land
Regeringen i Somalia kontrollerer kun et lille område af hovedstaden Mogadishu, mens resten af landet er i hænderne på selvbestaltede krigsherrer og magthavere.
al-Shabaab sidder på store dele af det sydlige og centrale Somalia.


























