»Ud fra det, som Breivik selv har sagt, havde han bestemt sig for at gøre dette, før han læste mine indlæg. Det er selvfølgelig en trøst, men det er forfærdeligt ubehageligt at blive citeret af en sådan person«.
Sådan lyder det blandt andet fra bloggeren 'Fjordman' til den norske avis VG. Bloggeren er blevet afhørt af de norske politimyndigheder i forbindelse med efterforskningen efter terrorangrebene mod landet 22. juli.




























