Den isbjørn, der 5. august slog en 17-årig britisk dreng ihjel, da den gik amok på en gruppe turister på den norske ø Svalbard, har formentlig været slemt plaget af tandpine, oplyser Norges veterinærinstitut.
Da instituttets ansatte undersøgte den 250 kilo tunge isbjørn, der blev skudt og dræbt efter angrebet, opdagede de, at mange af isbjørnens tænder var meget ødelagte, og at tændernes nerver var blottede.




























