Tusinder af demonstranter er gået på gaden i Madrid i protest mod de udgifter, der er forbundet med pave Benedikt XVI's forestående besøg i det gældsplagede Spanien.
Den 84-årige pave ankommer til den spanske hovedstad torsdag. Besøget kommer til at koste Spanien over 50 millioner euro - mere end 370 millioner kroner. Og så er udgifterne til sikkerhed og politi end ikke medregnet.




























