Orkanen Irene har anrettet voldsomme skader over en strækning på 1.700-1.800 kilometer op langs USA's østkyst.
I storbyen New York er skaderne dog blevet mindre end frygtet.
Til gengæld er flere andre østkyststater blev ramt præcis så hårdt som ventet.
Lille stat står under vand
En af dem er den lille nordøstlige stat Vermont, der har oplevet de værste oversvømmelser i 75 år. Store landområder står under vand, og adskillige veje og broer er ødelagt.
»Vi forberedte os på det værste, og vi fik det værste i det centrale og sydlige Vermont«, siger statens guvernør, Peter Shumlin, ifølge The Guardian.
Peter Shumlin kritiserer medierne for at have fokuseret for meget på byen New York, der er sluppet langt billigere.
»Vi er ikke Manhattan. Men i Vermont er vi også mennesker. Ens hjerte brister, når man ser de kolossale ødelæggelser, som vi oplever her i Vermont«, siger Shumlin ifølge BBC News.
Showstop på Broadway
Måske er Shumlins kritik berettiget. I hvert fald kan det virke provokerende for de hårdt prøvede vermontere at læse om de problemer, newyorkerne må slås med som følge af orkanens hærgen.
Her er ingen sammenstyrtede broer eller ødelagte afgrøder. Til gengæld kan BBC News fortælle, at flere teatre på Broadway har måttet aflyse enkelte forestillinger og give publikum pengene tilbage.
Irene er gået i land igen: Gaderne er pivtomme i New YorkAlene i Vermont er tre mennesker blevet meldt dræbt som følge af orkanen. Dermed er det totale antal omkomne under Irenes fremfærd i USA formentlig et sted mellem 40 og 44.
Kolossale regnmængder
Ud over Vermont er også North Carolina blandt de hårdest ramte stater. Også her døjer man nu med de kolossale mængder regn, der på få timer væltede ned i forbindelse med orkanen.
Over en strækning fra North Carolina over Virginia, Delaware, New Jersey, staten New York og helt op til Vermont ved Canadas grænse faldt der alene i løbet af i søndags i flere områder 330 mm regn.
Øjenvidne til orkanen: Vores hus rysterEn fuldstændig kolossal mængde, som ydermere har vakt problemer, fordi vandmængderne er faldet på jord, der allerede var mættet af regn tidligere på sommeren.
Til sammenligning er den største mængde regn, der er registreret på dansk jord inden for et døgn, 168,9 mm.
Så meget faldt der på 24 timer den 8.-9. juli 1931 over Marstal på Ærø.
DOKUMENTATIONVejrekstremer ( eksternt link)
I nær erindring står også det store skybrud, der ramte det østlige Danmark 2. juli i år. Her faldt der visse steder omkring 140 mm på bare to timer.
LÆS ARTIKEL
Danmark har haft ekstra våde somre de seneste ti årStrømsvigt har været en af de største plager i de tæt befolkede østkystområder. I North Carolina, hvor mindst syv mennesker er dræbt, var 440.000 mennesker uden elektricitet.
I New Jersey og Pennsylvania mistede en million mennesker strømmen, og i lilleputstaten Rhode Island var halvdelen af de en million indbyggere søndag uden elektricitet.
De fleste af regionens lufthavne er genåbnet, men forinden var omkring 9.000 afgange blevet aflyst.
Katrina var langt værre
Trods de omfattende ødelæggelser står Irene på ingen måde mål med orkanen Katrina, der i 2005 slog ind over den amerikanske golfkyst og især gik hårdt ud over storbyen New Orleans.
Skaderne som følge af vind og storm efter Irene ventes at blive en sjettedel af skaderne efter Katrina, og oversvømmelsesskaderne vil blive en tiendedel af Katrinas.
LÆS OGSÅ Orkanen Irene nedgraderet til en tropisk storm
Det oplyser den amerikanske forbrugerorganisation Consumer Federation of America.
fortsæt med at læse




























