Mens de floder, der er gået over deres bredder som følge af orkanen Irene, så småt er ved at trække sig tilbage, tog præsident Barack Obama en rundtur i det katastroferamte New Jersey.
Staten oplevede de værste oversvømmelser i flere årtier, og Obama kunne i dag selv tage skaderne i øjesyn og følge hjælpearbejdet, da han besøgte arbejderbyen Paterson, som er en af de værst ramte efter den voldsomme storm.




























