USA: Terrorgruppe er knyttet til Pakistans regering

ANGREB. Afghanske sikkerhedsstyrker foran det delvist færdigbyggede højhus, terrorister benyttede under deres beskydning af den amerikanske ambassade i Kabul.
ANGREB. Afghanske sikkerhedsstyrker foran det delvist færdigbyggede højhus, terrorister benyttede under deres beskydning af den amerikanske ambassade i Kabul.
Lyt til artiklen

Ifølge den amerikanske ambassadør i Pakistan er der beviser for, at Haqqani-terrorgruppen har forbindelser til regeringen i landet.

Han forlanger i et interview med pakistansk radio, at styret i Islamabad afbryder kontakten til gruppen og peger på, at forholdet mellem USA og Pakistan nu kræver en solid indsats til for at få det på ret kurs.

Haqqani-gruppen menes at stå bag angrebet på USA's ambassade i Kabul tidligere på ugen.

LÆS MERE Talebankrigere kom ind i Kabul i kvindetøj

Gruppen knyttes også til et bombeattentat mod en amerikansk militærbase i Afghanistan søndag, hvor 77 amerikanere blev lettere kvæstet.

Den menes at holde til i det nordvestlige Pakistan, hvorfra det forbereder og gennemfører angreb i både Afghanistan og Pakistan. Og den indgår i al Qaeda-netværket.

Efterretningstjeneste involveret
USA vurderer ifølge oplysninger i Wall Street Journal, at den pakistanske efterretningstjeneste ISI har en finger med i spillet. Amerikanerne advarer om, at de vil gribe ind, hvis ikke pakistanerne får kontrol over situationen.

Efter flere angreb i 2008 og 2009 har amerikanerne ifølge avisens kilder fundet meddelelser og andre efterretningsmateriale, der direkte knytter ISI til aktionerne.

Hverken den pakistanske hær eller regeringen har ifølge avisen Dawn reageret på beskyldningerne fra ambassadør Cameron Munter. Men tidligere har repræsentanter for styret i Islamabad afvist beskyldningerne.

Terrorleder: Vi er i Afghanistan

Og i et interview med Reuters meddeler gruppens leder, Sirajuddin Haqqani, at den ikke længere har nogle tilflugtssteder i Pakistan.

»De dage, hvor vi skjulte os i bjergene langs den pakistansk-afghanske grænse, er borte. Nu opfatter vi os som mere sikre i Afghanistan blandt det afganske folk. Ledende militærfolk og politiledere er med os«, siger han.

FACEBOOK

Søren Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her