En stor del af Letlands befolkning har fået nok af en lille kreds af forretningsmænd og politikere, de anser for at være korrupte.
Landet er langsomt ved at rejse sig efter et kraftigt dyk i økonomien i 2008. Men mange er trætte af oligarkerne, der sikrer deres egne interesser blandt andet gennem nære og til tider angiveligt lyssky kontakter til parlamentsmedlemmer.




























