Finansministrene i Eurozonen holdt fortsat Grækenland på pinebænken, da de mandag mødtes i Luxembourg for at drøfte gældskrisen og fortsat tøvede med at give grønt lys for den næste milliardudbetaling til det kriseramte land.
Kilder tæt på mødet siger, at finansministrene har udskudt en beslutning om at sige ja til en ny udbetaling fra den redningspakke, som blev vedtaget sidste år.




























