En afhoppet oberst fra Syriens militær siger, at han har søgt tilflugt i Tyrkiet og afviser rapporter om, at han skulle være blevet arresteret af syriske regeringsstyrker.
»Vi opholder os et sikkert sted i Tyrkiet. Jeg er taknemmelig over for regeringen og befolkningen i Tyrkiet. Tyrkiske embedsmænd har taget sig af os«, siger oberst Riad al-Asaad i en rapport, som er dateret i Hatay i det sydlige Tyrkiet.




























