Nobelprisen var en sejr til det arabiske forår

Fred. Tawakkul Karman modtog prisen for sin kamp for en fredelig revolution i Yemen.
Fred. Tawakkul Karman modtog prisen for sin kamp for en fredelig revolution i Yemen.
Lyt til artiklen

»Dette er en sejr til det arabiske forår. Til Tunesien, Egypten, Libyen, Syrien og Libyen«.

Tawakkul Karman er en drivkraft i kravene om demokrati i Yemen. Og nu er hun også hædret med Nobels Fredspris, en ære, hun straks har tilegnet forkæmperne for reformer i de nordafrikanske og arabiske lande.

Tawakkul Karman modtog prisen for sin ledende rolle i det arabiske forår og for hendes »ikke-voldelige kamp for kvinders sikkerhed og for kvinders ret til fuld deltagelse i fredsskabende arbejde«.

LÆS OGSÅ Tre kvinder deler Nobels Fredspris

Ifølge formanden for Nobelkomiteen, Thorbjørn Jagland, skal prisen ses som et signal om, at både kvinder og muslimer har vigtige roller at spille i den arabiske opstand, bedre kendt som det arabiske forår.

»Det arabiske forår kan ikke blive succesfuldt uden at inkludere kvinderne«, sagde formanden.

En sejr til revolutionen
Takketalen holdt Tawakkul Karman fra sit telt på Forandringens Plads i Yemen. Hun har siden januar camperet i hovedstaden Sanaa, hvor hun sammen med tusinder af demonstranter har krævet præsident Ali Abdullah Salehs afgang.

Nobelprisvinder optræder på kontroversiel liste

»Dette er en sejr til hele det yemenitiske folk, for den yemenitiske revolution og for de arabiske revolutioner. Det her er en besked om, at de arabiske diktatorers æra er forbi. Dette er en besked til regimet og til alle regimer om, at ingen kan drukne frihedens og værdighedens stemme«, sagde hun.

Tawakkul Karman tilegnede straks sin pris til de unge oprørere, til revolutionen i Yemen og til det yemenitiske folk.

Et ansigt på oprøret

Komiteen kunne ikke vælge en fra Egypten eller Tunesien, hvor diktatorer måtte slippe deres jerngreb, da revolutioner rullede i foråret.

Der var simpelthen for mange aktører, og komiteen ville ikke give udtryk for, at en enkeltperson var vigtige end andre, forklarede formanden Thorbjørn Jagland.

»Karman startede sin protest, længe før revolution fandt sted i Tunesien og Egypten. Hun har længe været en meget modig kvinde i Yemen«, sagde han.

Tawakkul Karman er leder af menneskerettighedsgruppen 'Kvindelige journalister uden bånd'.

De to andre kvinder, der i dag modtog den præstigefyldte pris var Afrikas første kvindelig præsident, liberianske Ellen Johnson Sirlief, og en anden fremtrædende fredsforkæmper i Liberia, Leymah Gbowee.

FACEBOOK

Katrine Jo Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her