Lederen for Egyptens styrende militærråd, Hussein Tantawi, skal afhøres i retssagen mod den tidligere præsident Hosni Mubarak.
Det har dommeren i retssagen, Ahmed Refaat, besluttet. Han undersøger, om Hosni Mubarak gav ordre til at skyde mod regeringsfjendtlige demonstranter under en folkelig opstand i februar.




























