De diplomatiske småskænderier i EU har taget en ny drejning.
Den italienske ministerpræsident, Silvio Berlusconi, siger, at han har fået en undskyldning af Tysklands kansler, Angela Merkel, for hendes »upassende« opførsel under et pressemøde søndag.
Men det afviser hendes talsmand.
Efter EU-topmødet søndag blev Tysklands kansler Angela Merkel og den franske præsident Nicolas Sarkozy spurgt, om de havde tillid til, at Italien levere besparelser til topmødet onsdag.
Inden 'Merkozy', som de italienske medier har døbt de to topledere, svarede, kiggede de på hinanden og udvekslede grimasser, som medier på stedet har kaldt »halvundertrykt latter«.
Det reagerede diplomatiet og den italienske præsident, Giorgio Napolitana, stærkt på.
Berlusconi: Merkel ville ikke fornærme Italien
Berlusconi mener, at Merkel har undskyldt sin 'opførsel'.
Under en pause i EU-topmødet onsdag ringede den italienske ministerpræsident til den italienske public service-station RAI, hvor han direkte på tv sagde:
»Fru Merkel kom over og undskyldte til mig og forsikrede mig om, at det ikke var hende intention at fornærme vores land«, fortalte han til værten i studiet.
Men den opfattelse af situationen afviser Merkels talsmand Steffen Seibert nu klokkeklart i en twitter-beked.
Han skriver:
»Ingen undskyldning fra kansleren, for der var intet at undskylde«.
Og som en slags smiley, slutter beskeden:
»Berlusconi + Merkel taler åbent og godt mellem venner«.
Berlusconis mange ydmygelser
Det har været en hård uge for den italienske ministerpræsident.
Først fik Berlusconi under EU-topmødet besked på at gå hjem og indføre reformer af »Merkozy«, inden det afgørende EU-topmøde onsdag.
Senere på et fælles pressemøde skar Tysklands Angela Merkel og Frankrigs Nicolas Sarkozy altså grimasser, da de skulle svare på, om de troede, at Italien kunne levere reformer som lovet.
Aviser: Berlusconi vil trække sig efter nytårDet fik Berlusconi til at harcelerere, og mandag udsendte han meddelelse ud, hvor der stod:
»Ingen i EU kan udnævne sig selv til administratorer og tale på vegne af folkevalgte regeringer og den europæiske befolkning. Ingen har en position, hvor man give lektioner til sine partnere«.
Samme aften måtte han forlade et regeringsmøde mellem koalitionspartnerne, uden besparelser, men med et brev til EU's ledere, hvori han først lover besparelser i november.
Går af snart
I Italien har den 75-årige premierminister meldt ud, at han stopper i 2013, når hans valgperiode udløber.
Andre hævder dog, at han hemmeligt har indgået en aftale med koalitionsparteneren Lega Nord, om at gå af i 2012 i bytte for de pensionsreformer, EU kræver.
fortsæt med at læse




























